Fanen Sagsoplysninger er den nederste fane på sagen. Her er det muligt at skabe et overblik over sagens stamoplysninger.
Fanen er inddelt i tre kolonner:
• Sagsoplysninger
• Primær person og Andre sager på primær person
• Ejerskab og adgang – Sekundær sagsbehandler
I kolonnen Sagsoplysninger er det muligt at se og redigere nogle oplysninger på sagen.
Sagsnavn – her kan sagsnavnet redigeres, hvis det er behov efter sagens oprettelse.
Bemærkning – det er muligt at skrive en kort note eller bemærkning til sagen (feltet er ikke omfattet af aktindsigt).
Sagstype – her kan sagstypen opdateres.
OBS! Det er ikke muligt at ændre sagstypen, hvis sagen er af typen ”Ufødt barn”. Denne sagstype ændres ved at skifte primær person på sagen fra moren til det fødte barn.
Du kan læse mere om de forskellige sagstyper i afsnittet Sagsdetaljer.
Startdato – viser startdato, som blev angivet, da
sagen blev oprettet. Når en sag oprettes, vil datoen være sat til dags dato,
datoen skal ændres, hvis der skal oprettes indhold som Ydelser og Aktiviteter på
sagen, med en tidligere dato, fx hvis du skal journalisere en underretning der
er modtaget dagen før. Datoen kan redigeres, hvis der er behov for det, f.eks.
hvis du skal journalisere oplysninger tilbage i tiden, bemærk dog, at datoen kun
kan ændres tilbage i tid, og aldrig frem.
Når en sag er overført fra anden
kommune, vil feltet indeholde startdato fra afsenderkommunes sag.
Prioritet – er en indikator for sagens prioritet.
Følsomhed – I DUBU kan sager have én af følgende følsomheder
• ’Følsomme personoplysninger eller følsomme forretningsdata’
• ’VIP - særligt beskyttede oplysninger’.
Sager oprettes automatisk med følsomheden ’Følsomme
personoplysninger eller følsomme forretningsdata’.
Såfremt en sag omhandler
personer med en særlig status, fx offentligt kendte personer, eller personer med
tilknytning til kommunen/afdelingen, kan adgangen til sagen begrænses. Dette
gøres ved at ændre sagens følsomhed til ’VIP – Særligt beskyttede
personoplysninger’.
Bemærk! Kun brugere med rettigheden til at se sager med særligt beskyttede data, kan se sager med følsomheden ’VIP – Særligt beskyttede oplysninger’. Denne rettighed er også påkrævet, for at kunne ændre en sags følsomhed. Se mere i afsnittet VIP sager.
Advarsel – her er det muligt at skrive oplysninger på sagen, som det er vigtigt at være opmærksom på, når man åbner sagen. Fx ’Forældrene må ikke vide, hvor barnet er anbragt’ (feltet er ikke omfattet af aktindsigt).
OBS! Når der er tekst i feltet Advarsel, kommer der en gul bjælke lige under sagsmenuen, hvori bemærkningen står. Denne kan ses på sagen hele tiden.
I Ankestyrelsen – her kan du afkrydse om der er en igangværende sag i Ankestyrelsen. På den måde vil du på sagen blive gjort opmærksom på evt. at eftersende nye sagsakter, som kan være relevante for Ankestyrelsen. Når feltet markeres, vises en informationsbjælke øverst på sagen.
Du gemmer ændringer lavet i fanen Sagsoplysninger, ved at klikke på knappen Gem i sagsmenuen.
Foruden de redigerbare felter består Sagsoplysninger også af systemsatte felter. Disse felter kan ikke redigeres.
En sag får et nyt versionsnummer af systemet, når den bliver oversendt fra en anden kommune.
’Oprettet dato’ er sat den dato, hvor sagen er oprettet i DUBU, altså en systemdato.
’Åbningsdato’ er enten startdato for sagen eller dato for genåbning. Hvis du genåbner en sag med årsagerne: ’Grundet aktindsigt’, ’(Ingen)’ eller ’Sagen genoptaget’ vil ’Åbningsdato’ blive sat til dato for genåbning, som du vælger ved genåbning af sag.
Hvis du genåbner en sag med årsagen: ’Fejlagtigt lukket’, vil der ikke blive ændret på ’Åbningsdato’.
’Lukkedato’ fremgår af sagsoplysninger, såfremt sagen er lukket eller tidligere har været lukket. Hvis du har genåbnet en sag med årsagen ’Fejlagtigt lukket’, vil lukkedatoen på sagen forsvinde.
Hvis en sag er kopieret fra en anden sag, vil det fremgå af feltet ’Er kopieret’. Er der flueben i feltet, vil der i feltet ’Er en kopi af’ være et link til den sag, som sagen er kopieret fra. Hvordan en sag kopieres, er beskrevet i afsnittet Kopier sag til flerlinger.
I kolonnen Primær person og Andre sager på primær person, er det muligt at finde informationer om sagens primære person, samt om der findes andre sager på primær person, det kan fx være lukkede sager eller sager i andre afdelinger. Felterne er systemsatte og kan ikke redigeres.
Navn - er et link til yderligere oplysninger omkring personen.
CPR-nr. – primær persons cpr-nr. alternativt Udlændingenummer – primær persons Udlændigenummer.
Alder – primær persons alder dags dato.
Forældremyndighedsindehavere – er et link til
yderligere oplysninger omkring forældremyndighedsindehaver(-ene)
Bemærk,
oplysninger om forældremyndighedsindehaver hentes fra CPR. Såfremt du ønsker at
ændre/rette i oplysninger om barnet/den unges forældremyndighedsindehavere, kan
dette gøres manuelt på barnet/den unges personside. Når
forældremyndighedsindehaver oprettes/ændres manuelt, skal der angives en kilde
til oplysningen, så det er tydeligt, hvor oplysningerne kommer fra.
Bemærk! Når den unge fylder 18 år, vil forældremyndighedsindehavere blive fjernet fra den unge og dermed også fra sagsoplysninger.
Tvang – checkboksen er markeret, såfremt der er en godkendt, igangværende anbringelsesydelse med tvangsmæssig lovhjemmel.
Mor til ufødt barn - checkboksen er markeret, hvis sagen er oprettet på ’Mor til ufødt barn’.
Andre sager på primær person – er et link til andre sager på primær person. Det kan være lukkede sager eller sager i andre afdelinger.
I kolonnen Ejerskab og adgang / Sekundær sagsbehandlere fremgår sagens primære sagsbehandler, afdeling og team samt eventuelt sekundære sagsbehandler(e).
Primær sagsbehandler – her fremgår sagens primære sagsbehandler.
OBS! Det er ikke muligt at ændre sagens primære sagsbehandler her. Ændring af primær sagsbehandler gøres via. ’Tildel sag’ i menuen Handlinger i sagsmenuen eller fra sagsoversigten, som beskrevet i afsnittet Tildel sag.
Afdeling – her fremgår hvilken afdeling sagen tilhører. Hvis sagen skal tilhøre en anden afdeling, kan du ændre afdeling her. Du kan vælge mellem alle afdelinger i kommunen.
Team – her fremgår, hvilket team sagen tilhører. Hvis sagen skal tilhøre et andet team, kan du ændre team her. Du kan vælge mellem alle teams i kommunen. Det er ikke krævet at tilknytte et team til en sag. Du skal kun tilknyttes et team, hvis det passer ind i din kommunens struktur.
Sekundære sagsbehandlere – her fremgår sagens
sekundære sagsbehandlere. Du har mulighed for at tilføje eller fjerne sekundære
sagsbehandlere på sagen via knapperne . Du kan læse mere om tildeling af sag i
afsnittet Tildel sag.
Bemærk! Hvis en sagsbehandler skifter afdeling eller team, og beholder sine sager, vil sagerne, hvor sagsbehandler er primær sagsbehandler, ikke skifte afdeling og team, ved mindre sagerne aktivt tildeles på ny.