Fra sagsoversigten er det muligt at slette en sag, det kan fx være hvis du netop er kommet til at oprette en ny sag dobbelt, eller har overset at der i forvejen findes en sag på barnet, der skulle være brugt. En sag kan kun slettes, hvis den ikke indeholder indhold, der blokerer for sletning. Det betyder, at der ikke må være indberetninger, forsendelser eller lignende indhold, der er låst. I så fald, vil du først skulle slette dette indhold eller flytte det til en anden sag. Bemærk at det som udgangspunkt kun er nye sager eller sager, der er lukket grundet sammenlægning, der kan og bør slettes, da en sag ofte vil have indhold, der blokerer sletningen.
Hvis en anden kommune ved en fejl har sendt en sag med en mellemkommunal underretning til din kommune, er det vigtigt, at du udfører aktiviteten for kvittering af underretning, inden du evt. sletter sagen i din kommune. Samtidig er det afgørende, at du koordinerer dette med afsenderkommunen, så du er sikker på, at sagen er håndteret og sendt til korrekt kommune, inden du evt. sletter sagen.