Revisionslog

Revisionsloggen indeholder hændelser vedrørende ændringer, fremsøgninger og handlinger foretaget på elementer i DUBU såsom Sager, Aktiviteter m.m. Formålet med loggen er at dokumentere hvordan brugerne af DUBU har ageret over tid. Revisionsloggen indeholder data for de seneste 6 måneder, og du kan derfor kun søge 6 måneder tilbage i tiden.

Revisionsloggen åbnes via tandhjulet i navigationsbjælken.

 

Du kan f.eks. bruge revisionsloggen til at finde ud af hvis nogen har kigget i data, som de ikke burde kigge på, eller til at se hvem der har været inde og ændre bestemte data på et bestemt tidspunkt. Du fremsøger i revisionsloggen ved at udfylde ét eller flere søgekriterier og klikke på Søg. Vær opmærksom på, at der maksimalt kan søges på en periode på 31 dage, hvis der ikke er udfyldt andre søgekriterier. Udfyldes der øvrige søgekriterier, kan du fremsøge revisionsloggen for de seneste 6 måneder.

Du kan f.eks. opsætte en søgning, der fremsøger hvilke sager en given bruger har været inde på i en udvalgt periode. Figuren herunder viser et eksempel på en sådan fremsøgning i Revisionsloggen.

Du bruger søgekriterierne til at vælge hvilke oplysninger og handlinger, du ønsker at fremsøge og evt. eksportere.
På den måde kan du f.eks.:

      Udfylde oplysninger om bruger eller sag, for at finde oplysninger om, hvad en bruger har foretaget, eller hvilke brugere der har været inde på en bestemt sag.

      Vælge Handlingen ’Rediger’ og Objekttypen ’Aktivitet’, for at finde oplysninger om, hvilke brugere der har redigeret aktiviteter. I kolonnen ”Objekt ID” kan du finde id for aktiviteterne og dermed se hvilke aktiviteter, det drejer sig om. Du finder ID for aktiviteter ved at tilføje kolonnen ID til din oversigt over aktiviteter i DUBU, herefter kan du søge efter konkrete ID’er.

      Feltet Borger identifikationstype, bruges til at se oplysninger for en bestemt borger, f.eks. en forælder, der er tilknyttet aktiviteter på flere børns sager eller lignende.

      OBS: Hvis du vælger at søge på objekttypen ’Dokument’, skal du være opmærksom på, at der ved handlingen ”Vis” også vises, hvis en bruger har benyttet funktionen ’Vis udskrift’ i DUBU – i det tilfælde, vil der i kolonnen ’Note’ stå ’Vis udskrift’. Du kan derfor ikke fremsøge dokumentet ved at bruge ID’et fra kolonnen ’Objekt ID’, da selve dokumentet ikke gemmes i DUBU, når der anvendes ’Vis udskrift’. Dokumenter der er gemt i DUBU, kan godt fremsøges på dokumentoversigten via ID-kolonnen.