Oversigt over ydelseskatalog

I ydelseskataloget kan du slette en eksisterende tilbudt ydelse, hvis du for eksempel fejlagtigt har oprettet en tilbudt ydelse, eller hvis den tilbudte ydelse ikke bliver brugt.

Du kan slette en eksisterende tilbudt ydelse ved at markere den i venstre side af listen og klikke på .

Systemet åbner en boks hvor du bliver bedt bekræfte at du ønsker at slette den tilbudte ydelse.

Bemærk at det ikke er muligt at slette tilbudte ydelser der er i brug, dvs. at der er oprettet konkrete ydelser på baggrund af dem.

Hvis du ønsker at fjerne en tilbudt ydelse i din kommune, som ikke længere bliver brugt eller ikke længere er relevant og der er oprettet konkrete ydelser på baggrund af disse, kan du deaktivere den tilbudte ydelse.

Når en tilbudt ydelse er deaktiveret kan den ikke længere bruges til at oprette konkrete ydelser på sager. Du deaktiverer en tilbudt ydelse ved at sætte en Aktiv til dato. Efter den dato kan der ikke længere oprettes konkrete ydelser på baggrund af den tilbudte ydelse.

Hvordan du sætter en aktiv til dato kan du læse om i Rediger tilbudt ydelse.

 

I kolonnerne Aktiv fra og Aktiv til kan du se den periode hvor der kan oprettes ydelser på baggrund af de forskellige tilbudte ydelser. Dette betyder at er dags dato senere end datoen i kolonnen Aktiv til, kan du ikke oprette ydelser på baggrund af denne tilbudte ydelse.

Som udgangspunkt viser oversigten kun tilbudte ydelser, der kan oprettes ydelser på baggrund af enten nu eller i fremtiden. Hvis du ønsker også at se tilbudte ydelser som ikke længere kan benyttes, skal du markere tjekboksen Vis historiske tilbudte ydelser.

Ved at klikke på linket i kolonnen Ydelsestype åbner systemet ydelsens detaljeside. Herfra kan du, såfremt der er tale om en lokal tilbudt ydelse, redigere nogle af de oplysninger der er registreret om den tilbudte ydelse. Du kan læse mere om redigering af tilbudte ydelser i afsnittet Rediger tilbudt ydelse.

Hvis der er tilknyttet en leverandør til en given tilbudt ydelse, kan du åbne leverandørens detaljeside ved at klikke på linket i kolonnen Leverandør. Leverandør detaljesiden er beskrevet i afsnittet Rediger leverandør.