Rediger leverandør

Hvis der er sket ændringer i informationerne vedr. en leverandør, har du mulighed for at redigere oplysningerne. Du åbner leverandøren ved at klikke på linket i kolonnen 'Leverandørnavn’ i leverandøroversigten. Det er kun muligt at redigere lokale leverandører.

Når du har opdateret de relevante oplysninger, skal du klikke på Opdater. Du skal være opmærksom på, at oplysningerne kan have betydning for indberetninger til DST på de igangværende ydelser, hvor leverandøren er benyttet, fx hvis du ændrer Afdelings-UUID. Det er nødvendigt at gengodkende ydelserne, hvor leverandøren er tilknyttet, for at der sker en genindberetning på sagen.

Hvis du fejlagtigt har oprettet en leverandør, og denne leverandør ikke er tilknyttet hverken tilbudte ydelser i ydelseskataloget eller ydelser på en sag, har du mulighed for at slette leverandøren. Det gør du ved at åbne leverandøroversigten og markerer den leverandør, der skal slettes og klikke på .

Hvis en leverandør ikke skal bruges længere, men tidligere har været i brug, kan leverandøren i stedet inaktiveres. Det gør du ved at åbne leverandøren og indsætte en ’Aktiv til’ dato. Efter denne dato kan leverandøren ikke længere benyttes. Leverandøren vil ikke kunne tilkobles på nye tilbudte ydelser eller ydelser på en sag efter denne dato. Hvis leverandøren allerede er tilkoblet en ydelse på en sag, hvor slutdatoen er senere end ’Aktiv til’ datoen på leverandøren, vil det ikke være muligt at redigere ydelsen på sagen, uden at sikre overensstemmelse mellem slutdato på ydelsen og ’Aktiv til’ dato på leverandøren. Du bør derfor tjekke om leverandøren anvendes på ydelser på en sag, før du inaktiverer denne.

Bemærk! Hvis du indsætter en ’Aktiv til’ dato på en leverandør, som er tilknyttet en eller flere tilbudte ydelser i ydelseskataloget, vil der også blive indsat en ’Aktiv til’ dato på de tilbudte ydelser.