Opret aktivitetsplan

Du opretter en ny aktivitetsplan ved at klikke på  under fanen lokale aktivitetsplaner.

Systemet åbner en tom aktivitetsplan.

Du skal som minimum angive

      Titel på aktivitetsplanen

      Gyldig fra dato

      Oplysninger om hvilken hændelse der skal igangsætte aktivitetsplanen

Gyldig fra dato er den dato aktivitetsplanen er gældende fra. Det betyder at sættes gyldig fra datoen til ude i fremtiden, vil aktivitetsplanen ikke være aktiv før denne dato og planaktiviteterne vil ikke blive oprettet automatisk på sager, før denne dato.

Det er ikke muligt at sætte Gyldig fra til tidligere end dags dato.

Bemærk at når gyldig fra dato er overskredet, kan aktivitetsplanen ikke slettes igen. I stedet kan du indsætte en gyldig til dato, der gør aktivitetsplanen inaktiv.

Når du opretter en aktivitetsplan, skal du angive hvilken hændelse der igangsætter aktivitetsplanen. Dette skal forstås som den aktivitet eller handling i systemet der gør, at en aktivitetsplan automatisk bliver tilføjet sagen.

Du kan vælge mellem følgende tre almindelige initierende hændelser:

      Aktivitet udført

      Alder nået (primær person)

      Manuelt initieret

Via de ovenstående muligheder kan kommunen i flere tilfælde understøtte lokale arbejdsgange, og sikre en højere ensartethed i måden, I opretter aktiviteter på sagerne. Eksempler på dette kan være:

Når der modtages en ansøgning (aktivitet udført), opretter DUBU automatisk en tilsvarende afgørelsesaktivitet på sagen, inklusiv en lokal frist. På den måde er det muligt at følge med i, om kommunale sagsbehandlingsfrister overholdes. Derudover får du mulighed for at tilføje kolonner på afgørelserne for hvilken aktivitet, der har ’initieret’ afgørelsen. Dermed kan du lave en beregning på sagsbehandlingstider.
Bemærk at aktiviteter initieret af en anden aktivitet ikke kan slettes.

Når I har en aktiv sag, og barnet når en alder, hvor det skal overgå til ungeteamet (alder nået), oprettes automatisk en aktivitet til faglig vurdering og overdragelses-notat på sagen.

Når der træffes afgørelse om ny anbringelse, oprettes der manuelt (manuelt initieret) en aktivitetsrække på sagen med de obligatoriske sagsskridt for anbringelsen. Dette kan ikke gøres automatisk, da det kun skal ske på nye anbringelser.

Derudover findes der også følgende initierende hændelser:

      Mistanke om kriminalitet

Udløses når aktiviteten ”Vurdering af underretning, BL § 136” udføres, og der er markeret, at den unge er under mistanke for at have begået alvorlig kriminalitet ift. netværkssamråd. Hændelsesdato fra vurderingsaktiviteten bruges til beregning af planaktiviteter og frister

      Mistanke om vold

Udløses når aktiviteten ”Vurdering af underretning, BL § 136” udføres, og der i baggrund for underretning er valgt minimum én af de to baggrunde der omhandler overgreb mod barn/ung. Hændelsesdato fra vurderingsaktiviteten bruges til beregning af planaktiviteter og frister

      BFU oprettet

Udløses når aktiviteten ”Afgørelse – Børnefaglig undersøgelse” udføres. Bemærk at der for denne type skelnes mellem de forskellige afgørelsestyper – med og uden samtykke, samt under ophold på institution/indlæggelse. Hændelsesdato fra den udslagsgivende aktivitet bruges til beregning af planaktiviteter og frister

      Afdækning oprettet

Udløses når en ny afdækning oprettes. Datoen der bruges til beregning af hændelses- og frist dato i planaktiviteter og frister, er hændelsesdatoen fra aktiviteten som giver anledning til afdækningen.

      UFU oprettet

Udløses når aktiviteten ”Afgørelse – ungefaglig undersøgelse” udføres, Hændelsesdato fra vurderingsaktiviteten bruges til beregning af planaktiviteter og frister

      UFU opdateres

Udløses hvis feltet ”Dato for møde i Ungdomskriminalitetsnævnet” opdateres i en UFU der er tilknyttet en indstilling til UKN. Dato for hændelsen er den nye nævnsmøde-dato, og bruges til beregning af hændelsesdato på planaktiviteter og frister relateret til denne dato

      Indstilling til UKN opdateret eller oprettet

Udløses hvis feltet ”Dato for møde i Ungdomskriminalitetsnævnet” opdateres i indstilling til UKN. Dato for hændelsen er den nye nævnsmøde-dato, og kan bruges til f.eks. frister relateret til denne dato

      Ændret lovgrundlag

Udløses når der på aktiviteten ”Afgørelse – Anbringelse, LBU § 14, stk. 1” eller ”Afgørelse – Anbringelse uden samtykke, LBU § 14, stk. 2-4”, hvis feltet ”Barnet/den unge er i forvejen anbragt efter serviceloven eller Barnets lov” er valgt.
Bemærk, hændelsen udløses kun, hvis der ikke allerede findes en aktivitet med typen ”Afgørelse – Ændret lovgrundlag for anbringelse” med hændelsesdato indenfor de sidste 90 dage, og der ikke allerede findes en aktivitet for en afgørelse jf. LBU på sagen. Hændelsesdato fra afgørelsesaktiviteten bruges til beregning af planaktiviteter og frister

      Aktivering af forældrehandleplan

Udløses når en forældrehandleplan aktiveres på en sag. Bemærk at der på denne hændelse skelnes mellem om det er første version der aktiveres, eller en senere version der aktiveres i forbindelse med en opfølgning

      Aktivering af Barnets plan/Ungeplan

Udløses når en barnets plan/ungeplan aktiveres. Hændelsesdatoen er planens aktiveringsdato, der bruges til beregning af hændelses- og frist dato i planaktiviteter og frister

      Oprettelse/revision af Barnets plan/Ungeplan

Udløses når en ny barnets plan/ungeplan oprettes eller revideres. Hændelsesdatoen er planens oprettelsesdato, der bruges til beregning af hændelses- og frist dato i planaktiviteter og frister

OBS: Når du overvejer at bruge ovenstående initierende hændelser til en lokal aktivitetsplan, bør du først gennemgå de centrale aktivitetsplaner på samme område. I nogle tilfælde opretter DUBU allerede de aktiviteter, I har brug for. I kan også vælge at tilføje lokale planaktiviteter og frister på de centrale planer, som beskrevet i afsnittet: Centrale aktivitetsplaner.

Et eksempel kan være den centrale aktivitetsplan ”Træf afgørelse om Børnefaglig Undersøgelse…”. Ved bliver aktiviteterne automatisk tilknyttet den nye BFU som undersøgelsesaktiviteter.

 

Hvis du vælger ’Aktivitet udført’, skal du angive hvilken Aktivitetstype og evt. Aktivitetsundertype, som skal udløse aktivitetsplanen, når aktiviteten udføres.

Dette kan for eksempel anvendes hvis din kommune ønsker at en aktivitet af typen ’Ansøgning/anmodning’ – ’Tabt arbejdsfortjeneste, BL bl 87’ automatisk skal udløse en planlagt aktivitet med ’Afgørelse’ – ’Tabt arbejdsfortjeneste, BL § 87’ og evt. andre planaktiviteter og frister på sagen.

 

Hvis du vælger ’Alder nået (primær person)’, skal du angive ved hvilken alder aktivitetsplanen skal udløses. Du skal også vælge om aktivitetsplanen også skal være aktiv for ufødt barn sager.

Når du opretter en aktivitetsplan med ”alder nået” som initierende hændelse, vil DUBU hver nat igangsætte aktivitetsplaner, hvor barnet/den unge matcher alderen indtastet i feltet ’Alder’.

Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelse

Hvis du vælger ’Manuelt initieret’ skal aktivitetsplanen manuelt vælges på hver enkelte sag, hvor den skal anvendes. Dette gøres ved at klikke på ’Handlinger' og ’Tilføj aktivitetsplan’.  

Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelse

 

Når du har valgt den initierende hændelse, klikker du på Opret aktivitetsplan.

Systemet udvider derefter siden med to ekstra faner:

      Opsætning af planaktiviteter, hvor du kan tilføje de aktiviteter der oprettes af aktivitetsplanen.

      Lokale fristkonfigurationer, hvor du kan oprette frister til aktivitetsplanen.

Du tilføjer en planaktivitet ved at trykke på fanen Opsætning af planaktiviteter for at åbne den og derefter klikke på .