Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift hos en familie, som er omfattet af personkredsen for merudgifter, men som ikke allerede får udbetalt løbende merudgifter, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling, hvis den enkeltstående merudgift overstiger minimumsbeløbet jf. BEK nr. 932 af 19/06/2020 § 5, stk. 3:
Du skal i ovenstående situation oprette en ’enkeltstående merudgift uden løbende merudgifter’, hvis den enkeltstående merudgift overstiger det årlige minimumsbeløb.
For at oprette en enkeltstående merudgift uden løbende merudgifter, skal du oprette en ny Foranstaltninger og økonomisk kompensation med ydelsestypen ’Dækning af enkeltstående merudgift – Tilbud med myndighedsbeføjelse’. Dette er beskrevet i afsnit Opret Foranstaltning eller økonomisk kompensation.
På ydelsen kan du angive, om den enkeltstående merudgift skal udbetales direkte til leverandør, og hvorvidt den enkeltstående merudgift er dokumenteret eller sandsynliggjort.
Endvidere har du mulighed for at angive ’Modtager’. Feltet er automatisk sat til sagens primære person. Hvis det er en anden, der skal modtage ydelsen, kan du ændre dette ved at klikke på feltet og fremsøge en anden person, blandt personerne i ’Barnets netværk’, f.eks. barnets forældre.
Dernæst skal du angive ydelsesbeløbet, enhed (typisk ’pr. stk.’), antal (typisk 1) og frekvens. Frekvensen skal du vælge enten ’Engangs’ eller ’Total for perioden’ alt efter hvad der er mest korrekt ift. for den konkrete enkeltstående merudgift.
Herefter kan ydelsen godkendes ved at klikke på knappen ’Gem som godkendt’ og vælge hvilken godkendelsesstatus ydelsen skal have.
Du har også mulighed for at danne en bevillingsblanket. Det kan du læse mere om i afsnittet Dan blanket.
Hvis der er aktuelle – det vil sige, hvor bevillingsdatoen ligger mindre end ét år tilbage – løbende merudgifter på sagen, uanset status på disse, kan du ikke anvende ’Dækning af enkeltstående merudgift’. I det tilfælde skal du oprette den enkeltstående merudgift fra ydelseslisten på den eksisterende løbende merudgiftsforanstaltning. Du kan læse mere herom i afsnittet Beregning af merudgift.
Du skal altså kun oprette en ydelse med ydelsestypen ’Dækning af enkeltstående merudgift – Tilbud med myndighedsbeføjelse’, hvis der ikke findes en eksisterende aktuel løbende merudgiftsydelse på sagen.
Ydelsen består af en topmenu og fanerne ’staminformation’, ’økonomi’ og ’historik’. Du kan læse mere om disse faner under afsnittet Opret Foranstaltning eller økonomisk kompensation.