Udarbejdelse af afdækning

Når du åbner en afdækning, får du vist de forskellige områder i afdækningen via faner, som du kan folde ind og ud ved at klikke .

Afdækningen består af følgende faner:

      Generelt:

Her finder du oplysninger om barnet eller den unge, samt forældre. Derudover kan du finde vigtige datoer for afdækningen. Fanen er uddybet nærmere i afsnittet: Afdækning - Generelt

      Oplysninger i forbindelse med afdækningen:

Her skal du angive, om der skal foretages en afdækning af andre børn eller unge i familien. Hvis der er iværksat støtte sideløbende med afdækningen, er det også her du beskriver det.

      Barnets eller den unge ønsker, holdninger og synspunkter.

Her skal du angive barnet eller den unges perspektiv, samt hvordan og hvornår de er tilvejebragt. Hvis barnet eller den unge ikke er blevet inddraget, skal du også notere det i denne fane. For at du kan afslutte afdækningen, skal enten det ene eller det andet eller begge felt være udfyldt.

      Afdækning af forhold:

I denne fane skal du angive hvilke dimensioner, der er relevante at afdække. Herefter skal du  udarbejde afdækningen af de valgte forhold og der opsamles på ressourcer og udfordringer for barnet eller den unge og familien. Fanen er uddybet nærmere i afsnittet: Afdækning - Afdækning af forhold

      Forældrenes ønsker, holdning og synspunkter:

Her angiver du forældrenes perspektiv. For at du kan afslutte din afdækning, skal du have udfyldt denne fane.

      Analyse og faglig vurdering:

Som en del af afdækningen skal du udarbejde en analyse af barnets eller den unges situation og en socialfaglig vurdering af et eventuelt støttebehov, eller om betingelserne for en kompenserende ydelse er opfyldt, herunder om afdækningen giver anledning til, at der skal laves en børnefaglig undersøgelse. Du skal udfylde både analysen og den faglig vurdering, før du afslutter din afdækning.

      Rådgivers kontaktoplysninger

Her finder du information om primær rådgiver for sagen, og hvis afdækningen er tildelt en anden end den primære rådgiver. Fanen er beskrevet nærmere i afsnittet: Afdækning - Rådgivers kontaktoplysninger

 

I toppen af afdækning er der en menu, der viser oplysninger om afdækningstype, link til resultatdokumentation samt oplysninger om barnet/den unge og sagsbehandler.

A screenshot of a computer

Description automatically generated

Klikker du på sagsnavnet, åbnes sagen i en ny fane, uden at vinduet med afdækningen lukkes. På den måde kan du finde oplysninger på sagen uden at lukke afdækningen.

Skal du danne en rapport af afdækning, fx i forbindelse en gennemgang eller høring, skal du bruge funktionen ”Dan rapport” under knappen ”Handlinger”. Udskriften gemmes i en aktivitet på sagen. Du har også mulighed for at se en udskrift af afdækningen ved at klikke på . Denne funktion bruges, når du har behov for at se, hvordan afdækningen ser ud.

Du kan oprette en ny version af afdækningen, som beskrevet i afsnit: Opret ny version af afdækning, og du kan lave en fælles afdækning, som er beskrevet i afsnittet: Fælles afdækning på søskende.

Ved at klikke på , kan du gemme afdækningen og blive i indtastningsmodulet eller du kan klikke på  for at gemme og vende tilbage til sagen.

Du bruger knappen  , når afdækningen færdiggøres.

Flere af felterne i afdækning skal udfyldes inden afdækningen kan afsluttes. Disse er markeret med en rød stjerne, som også fremgår på fanerne.