Støtten til dig

Barnets plan/ungeplanen skal tage udgangspunkt i den valgte indsats eller anbringelse, og derfor skal du tilknytte indsatsen(indsatserne) til planen.

Du tilknytter indsatser til planen via , og du kan vælge mellem indsatser fra sagen. Det vil typisk være anbringelser og støttende indsatser, du vil tilknytte planen her, men der er også mulighed for at tilknytte andre indsatser fra sagen. Det er fx muligt at tilknytte handicapkompenserende indsatser, hvis planen fx oprettes som en frivillig plan i forbindelse med en børnehandicapudredning. Du kan også oprette indsatser fra barnet/den unges private netværk og civilsamfundet.

Det er muligt at vælge imellem godkendte igangværende og fremtidige indsatser på sagen. Hvis en sag skal forelægges børne- og ungeudvalget, skal der udarbejdes en plan. Du kan derfor tilknytte ydelsestypen Anbringelse i status kladde, så ydelsen efterfølgende kan tilpasses afgørelsen fra børne- og ungeudvalget

Du tilknytter indsatser på planen, ved at markere den eller dem på listen og klikke på ’Vælg’.

Hvis du skal tilknytte en indsats fra barnet/den unges netværk, dvs. indsatser der ikke er støttende indsatser eller anbringelse og dermed ikke har en ydelsestype, vælger du en af de tre checkbokse nederst i boksen. Når du opretter indsatser fra det netværket, skal du angive en dato for igangsættelse af indsatsen.

Når du har tilknyttet den eller de indsatser som er relevante for planen, kan du se dem på planen sammen med enten ydelsens startdato eller den valgte igangsættelsesdato for indsatser fra netværket.

Hvis igangsættelsesdatoen skal ændres, skal du ændre startdatoen på ydelsen fra sagen. Du kan læse mere om hvordan du gør dette i afsnittet Redigering af godkendt ydelse.  

Hvis du har brug for at fjerne en eller flere indsatser fra planen, skal du markere indsatsen/indsatserne på listen, og klikke på knappen ’Fjern’.

A screenshot of a computer

Description automatically generated