Regulering

Hvis der er dele af en ydelses økonomi, som ændrer sig, kan du registrere ændringen samt perioden i fanen ’Økonomi’ på ydelsen. Vær opmærksom på, at du kun kan regulere, de felter du selv har udfyldt under oprettelsen. For nogle ydelser vil nogle felter være fastsat af ydelseskataloget. Du kan læse mere om dette i afsnittet Ydelseskatalog.

Når du har oprettet ydelsen, låses felterne under ’Økonomi’. Samtidig med at disse bliver låst, kommer der nye felter, hvor du kan registrere de kommende ændringer.


Vær opmærksom på, at du ikke kan lave reguleringer på en godkendt ydelse. Hvis ydelsen er godkendt, skal den åbnes for redigering. Du kan læse mere om dette i afsnittet Redigering af godkendt ydelse.

Du registrerer en ændring ved at udfylde felterne på samme måde, som da du første gang oprettede ydelsen. Derudover skal du også indtaste den dato ændringen skal gælde fra. Det gør du i feltet ’Regulering fra’.

For hver regulering kommer der en ny linje i prishistorikken under fanen ’Historik’.

Hvis der ikke foretages reguleringer, fortsætter ’Aktuel takst’ og ’Aktuel effektuering’ med at gælde hele ydelsens periode.

I afsnittet Hvad koster en ydelse kan du læse om, hvordan prisen for en ydelse beregnes.

 

Regulering af ydelse som er delt med søskende

Herunder gennemgår vi fremgangsmåden, i nogle af de scenarier hvor du bør være særligt opmærksom på at sikre korrekt andel af udgiften på ydelser, som er delt mellem søskende. Hvis du én gang har delt en ydelse, og skal foretage ændringer, skal dette gøres på hvert barn, der indgår i delingen. Du kan med fordel åbne de pågældende sager i hvert sit vindue, for at få det bedste overblik over historik og opdeling af ydelsen.

 

Hvis et barn, som har haft en andel af udgiften, fylder 18 år, eller af anden årsag ikke længere skal indgå i delingen af foranstaltningen:

1.  Ydelsen redigeres på alle sager der indgår i beregningen

2.  For det barn der udgår, sættes slutdatoen til den korrekte dato for afslutning af indsatsen for barnet,

3.  På øvrige børn i beregningen, ændres feltet 'Andel' så det svarer til den nye opdeling, feltet 'Regulering fra' sættes datoen efter slutdatoen på ydelsen, for det barn der udgår af delingen. Vær opmærksom på, at den samlede andel på tværs af søskende, altid skal være 1, for hver af ydelsens forskellige perioder/effektueringer

4.  Ydelserne godkendes

 

Tilføj søskende til eksisterende foranstaltning, hvor opdelingen skal være gældende fra en specifik dato

1.  Åbn ydelsen på de(n) søskende, der har en eksisterende foranstaltning, og redigér ydelsen

2.  Opret en ny effektuering, hvor du indsætter den nye 'Andel', og indsætter dato for delingen ’ feltet 'Regulering fra'

3.  Når du har foretaget reguleringen, kopier du en af ydelserne fra søskende ved hjælp af kopieringsmetode ’Kopier beløb’ og ændrer startdato til den dato, hvor søskende er tilføjet til ydelsen

4.  Ydelserne godkendes