Det er muligt at kopiere aktiviteter til andre sager, f.eks. søskendesager, frem for at oprette aktiviteten igen.
Du kan kopiere en aktivitet fra selve aktiviteten eller fra aktivitetslisten på sagen. Læs mere om dette i afsnittet Kopier.
For at kopiere en aktivitet skal du trykke på Handlinger og vælge Kopier.
Du skal her være opmærksom på eventuelle begrænsninger ved forsøg på at kopiere aktiviteter. Du kan f.eks. ikke kopiere en aktivitet til en lukket sag eller til en sag, som du ikke har adgang til. Du kan heller ikke kopiere aktiviteter, der er automatisk oprettet af DUBU.
Du vil herefter se vinduet for kopiering af aktiviteter, hvor du kan vælge status, hændelsesdato samt om evt. dokumenter skal medbringes på den kopierede aktivitet. De resterende handlinger for kopiering af aktiviteten, er de samme som når du kopierer aktiviteter fra oversigten over aktiviteter, du kan læse mere om disse muligheder i afsnittet Kopier.