Kopier

Det er muligt at kopiere aktiviteter til søskendesager eller andre sager, frem for at oprette aktiviteten igen.

Du kopierer aktiviteter ved at markere dem i venstre side af ”Aktivitetslisten” og klikke på knappen ”Kopiér”.

Du skal her være opmærksom på eventuelle begrænsninger ved forsøg på at kopiere aktiviteter. Du kan f.eks. ikke kopiere en aktivitet til en lukket sag eller til en sag, som du ikke har adgang til. Du kan heller ikke kopiere aktiviteter, der er automatisk oprettet af DUBU.

Der åbnes en boks, der viser de aktiviteter du har valgt at kopiere.

På de aktiviteter du er ved at kopiere, kan du sætte deres hændelsesdato ved at klikke i datofeltet og vælge en ny dato. Du ændrer ikke noget på de aktiviteter som du kopierer fra.

Scatter chart

Description automatically generated with medium confidence

Du kan også vælge, hvilken status aktiviteten, der kopieres, skal have på den sag, den bliver kopieret til. Du vælger status på aktiviteten ved at klikke på feltet i ”Status”.

Du kan vælge om dokumenter tilknyttet aktiviteten, skal kopieres med over. Dette gør du ved at klikke i feltet ”Medbring dokumenter” ud for den enkelte aktivitet.

For at kunne kopiere aktiviteterne, skal du vælge den eller de sag(er), som aktiviteterne skal kopieres til. DUBU viser alle søskendesager på listen, alternativt kan du fremsøge og vælge en sag, hvis ikke det er en søskendesag, du skal kopiere til.

Graphical user interface, application

Description automatically generated with medium confidence

Du kan søge på sagsnummer, cpr.nr og udlændingenummer.

Du skal markere den eller de sager, du ønsker at kopiere aktiviteterne til. Herefter klikker du på knappen ”Kopier aktiviteter”.

Har du ikke markeret nogen sager, vil knappen være inaktiv.

 

Hvis aktiviteten allerede er kopieret én eller flere gange til sagen, du vælger, vil DUBU vise en advarsel. Du kan dog stadig kopiere aktiviteten.