Udarbejdelse af børnehandicapudredning

Når du åbner en Børnehandicapudredning, får du vist de forskellige områder i udredningen via faner, som du kan folde ind og ud ved at klikke på pilen .

Udredningen består af følgende faner:  

      Generelt:

Her finder du oplysninger om barnet eller den unge, samt forældre. Derudover kan du finde vigtige datoer for udredningen.

      Den faglige begrundelse for at starte udredningen:

På denne fane finder du baggrunden fra aktiviteten ’Børnehandicapudredning’ – ’Udredning igangsættes’. Du har mulighed for at redigere i beskrivelsen af baggrunden.

      Eksisterende indsatser over for barnet eller den unge og/eller familien:

Her har du mulighed for at beskrive eventuelle eksisterende indsatser for barnet eller familien.

      Barnets eller den unges ønsker, holdninger og synspunkter:

På denne fane skal du angive barnet eller den unges perspektiv, samt hvordan og hvornår det er tilvejebragt. Hvis barnet eller den unge ikke er blevet inddraget, skal du også notere det i denne fane.

      Forældrenes ønsker, holdninger og synspunkter:

Her angiver du forældrenes perspektiv.

      Udredningsaktiviteter:

På denne fane kan du tilknytte de aktiviteter, som indgår i udredningen, fx inddragelse, samtaler, indhentning af lægelig dokumentation mv. Hvis der er tilknyttet dokumenter til aktiviteterne, kan du medtage disse, som bilag til udredningen. Det kan du læse mere om i afsnittet: BHU – Udredningsaktiviteter

      Problemstilling og fokus for udredningen:

Her beskriver du fokus for udredningen.

      Områderne: ’Familie og netværk’ og ’Barnets udvikling’:

Udredningen er opdelt i 2 grønne faner, der hver repræsenterer et område i udredningsværktøjet. Under hver af disse, finder du yderligere underfaner og det er her du beskriver de forskellige forhold. Du kan læse mere om disse i afsnittet: BHU – ’Familie og netværk’ og ’Barnets udvikling’.

      Afslutning af udredningen, samt underfaner:

Afslutning på udredningen er den sidste del af børnehandicapudredningen, hvor du samler din analyse og faglige vurdering. Det er også her, du skal tydeliggøre barnet eller den unge og forældrenes holdning til støtten samt angiver funktionsniveau. Du kan læse mere om dette i afsnittet: BHU – ’Afslutning af udredningen’.

 

I toppen af udredningen er der en menu, der viser oplysninger om sagsnavn, link til resultatdokumentation, oplysninger om barnet/den unge og sagsbehandler.

Længst til venstre finder du tre prikker, som er en genvej til udredningens tre områder.

Du kan, ved at klikke på Gem, gemme udredningen og blive i indtastningsmodulet, eller du kan klikke på Gem som kladde for at gemme og vende tilbage til sagen. Hvis du har brug for at se oplysninger på sagen, mens du er i indtastningsmodulet, kan du klikke på sagsnavnet og hermed åbne sagen i en ny fane, hvorfra du hurtigt kan finde de oplysninger, du har brug for. Knappen Gem og afslut skal du bruge, når udredningen færdiggøres. Det kan du læse mere om i afsnittet: Afslut børnehandicapudredning.

Du har mulighed for at se en udskrift af udredningen ved at klikke på Vis udskrift. Udskriften bliver ikke gemt på sagen, men er god hvis du skal læse udredningen igennem samlet.

Hvis du har brug for at udskriften bliver gemt på sagen, fx i forbindelse med en gennemgang eller høring, skal du bruge funktionen ’Dan rapport’. Udskriften bliver gemt på en aktivitet på sagen.

Bemærk! Hvis du bruger ’Vis udskrift’ eller ’Dan rapport’ på en afsluttet udredning, vil rapporten vise sagsbehandlere, samt oplysninger om barnet og forældre på afslutningstidspunktet, samt kommunelogo og -navn for den kommune, som har afsluttet udredningen.

 

A screenshot of a computer

Description automatically generated