I denne fane kan du se og tilføje brugere, der benytter tilgængelighedsværktøjer i DUBU. Herefter kan disse brugere navigere i DUBU på en måde, der følger WCAG standarden. F.eks. kan brugerne på listen benytte tabulator knappen på tastaturet til at markere og navigere mellem indhold i DUBU. Dette bruges eksempelvis af skærmoplæsere til at kontrollere og læse indhold op.
Du tilføjer eller fjerner brugere på listen via knapperne på listen.
Når du tilføjer en bruger til listen, vil DUBU aktivere en WCAG kompatibel navigation i DUBU, som betyder, at brugeren nu kan navigere mellem knapper og elementer i DUBU via tabulatorknappen på tastaturet. En markeret tekst eller knap vises med en sort ramme i DUBU, som vist nedenfor. Efter en bruger er tilføjet til listen, skal brugeren logge ud og ind af DUBU, før tilgængeligheden bliver slået til.
Du kan altid fjerne brugere fra listen igen, hvis funktionen ikke længere skal være aktiv.