Når du opretter en ny forældrehandleplan, vil sagsbehandler på forældrehandleplanen være den samme, som sagens primære sagsbehandler. Hvis der er en anden end sagens primære sagsbehandler, der skal have ansvar for forældrehandleplanen, skal forældrehandleplanen tildeles denne sagsbehandler.
Du tildeler en forældrehandleplan fra fanen Forældrehandleplan på sagen, eller fra oversigten over forældrehandleplaner på tværs af sager. For at tildele, markerer du først forældrehandleplanen på listen, og klikker på knappen Tildel. Bemærk at fra forældrehandleplansoversigten på tværs af sager, kan du tildele flere forældrehandleplaner på én gang, fx hvis en sagsbehandler skal overtage ansvaret for flere handleplaner.
Når du har klikket på Tildel åbnes en boks, hvor du i feltet Vælg sagsbehandler kan fremsøge den sagsbehandler, handleplanen skal tildeles til. Hvis sagsbehandleren ikke er primær eller sekundær sagsbehandler på sagen, vises felterne for tildeling af sag, hvor du skal tildele sagsbehandlerens som sekundær sagsbehandler på sagen. Bemærk at det er muligt at tildele sagen uden slutdato, ved at lade ’Til’ være tomt.
Hvis forældrehandleplanen udearbejdes af en anden end sagens primære sagsbehandler, har du mulighed for at angive, at forældrehandleplanens sagsbehandlers kontaktoplysninger også skal fremgå af forældrehandleplansrapporten, som beskrevet i afsnit Forældrehandleplan - Sagsbehandlers kontaktoplysninger.