Hvis det er en anden end den sagsbehandler, der har oprettet aktiviteten, som skal behandle den enkelte aktivitet, er det muligt at tildele aktiviteten til den pågældende sagsbehandler. Hvis der er flere sagsbehandlere om én aktivitet, er det også muligt at tildele til en eller flere sekundære sagsbehandlere.
Du tildeler aktiviteter ved at markere de aktiviteter, som skal tildeles en anden sagsbehandler. Du markerer ved at klikke i venstre side af listen, ud for hver aktivitet du ønsker at tildele. Når du har markeret aktiviteterne, vil Tildel-knappen blive aktiv.
Når du klikker på Tildel knappen, åbner DUBU en Tildel aktivitet(er) boks. Her skal du tage stilling til, om du vil tildele aktiviteten til en primær- eller sekundær sagsbehandler. Herefter skal du klikke på pilen i ”Sagsbehandler” feltet for at fremsøge og vælge den sagsbehandler, som aktiviteten skal tildeles til. Herefter klikker du på Tildel.
Hvis sagsbehandleren du tildeler aktiviteten til, ikke er sagsbehandler på sagen, kan du tildele sagen til sagsbehandleren i en periode i forbindelse med tildelingen af aktiviteten.
Herefter er sagsbehandler på aktiviteten ændret til den valgte.