Visse aktiviteter har nogle ekstra felter, som først bliver synlige, når du vælger en type og undertype, der har specialfelter tilknyttet.
Specialfelterne fremgår af aktiviteter, hvor der er behov for at registrere mere detaljerede informationer på aktiviteten, fx årsagen til en underretning. Specialfelter benyttes bl.a. på aktiviteter for afgørelser, Inddragelse af barnet/den unge og vurdering af underretninger.
Nogle specialfelter er obligatoriske for at kunne udføre aktiviteten og vil være nødvendige, at registrere, fx for at kunne benytte automatisk indberetning til Danmarks Statistik.
Alle specialfelter kan desuden fremsøges via ”Avanceret søgning” på tværs af sager.
I nedenstående eksempel ser du de felter, der vises, hvis du vælger aktivitetstypen ’Vurdering’ – ’Vurdering af underretning, BL § 136’.
Der er en række afgørelser, hvor man skal have inddraget
barnet/den unge, inden der træffes afgørelse. På disse afgørelser, vil der
fremgå et specialfelt til registrering af udført inddragelse af barnet/den
unge.
I feltet kan du vælge mellem udførte Inddragelse af barnet/den unge, samt børnesamtaler på sagen. Det gør du ved at klikke i feltet og vælge en aktivitet af denne type.