Socialt netværk:

Med dimensionen ’Socialt netværk’ sættes fokus på det netværk, som har betydning for barnet eller den unge og familien i hverdagen. Det kan være familiens private netværk, som både indeholder den udvidede familie, venner, naboer, arbejdskolleger og andre, der har betydning for barnet eller den unge og familien. Dimensionen indeholder også familiens professionelle netværk, hvis der er et sådant. Det kan være i form af en kontaktperson i jobcentret eller anden forvaltning samt de eventuelle fagprofessionelle, der har forbindelse med familien, eksempelvis pædagoger fra dagtilbud eller lærer i barnets eller den unges skole. Det kan også være professionelle, der er omkring familien i kraft af eksisterende hjælp og støtte efter barnets lov. Endvidere indeholder dimensionen det øvrige netværk, som kan være personer fra civilsamfundet, fx en fodboldtræner, som spiller en særlig rolle for barnet eller den unge, eller i andre typer af foreninger eller fællesskaber. Det sociale netværk bør altid inddrages i sagsbehandlingen. Under dimensionen er der fokus på at identificere netværket, og hvordan de enkelte relationer og netværket som helhed opleves af familien.

Opsummeret er der følgende uddybende punkter til ’Socialt netværk’:

      Privat netværk

      Professionelt netværk

      Øvrigt netværk (civilsamfund)