Hvis din kommune har viden om eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter Barnets Lov, er I forpligtet til at foretage en Screening. Du kan oprette aktiviteten ’Screening’ – ’BL § 18 eller 24’ manuelt eller aktiviteten kan være blevet oprettet automatisk på baggrund af en vurdering af underretning jf. § 136 eller en ansøgning. Du kan læse mere om den automatisk oprettede screening i afsnittene: Vurdering af underretning § 136 og Ansøgning.
På aktiviteten ’Screening’ – ’BL § 18 eller 24’ skal du angive Baggrund for screeningen, Faglig vurdering samt angive hvad screeningen giver anledning til.
Hvis udfaldet af screeningen er Afdækning, vil der automatisk blive oprettet en afdækning på sagen, medmindre der allerede er en igangværende afdækning.
Hvis udfaldet af screeningen er en børnefaglig undersøgelse, skal du efterfølgende oprette en afgørelse om børnefaglig undersøgelse for at undersøgelsen oprettes på sagen.
Du kan endvidere markere, hvis der er foretaget en risikovurdering ift. æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol jf. BL § 18, stk. 3. Selve risikovurderingen skal journaliseres i en separat aktivitet ’Vurdering – Risikovurdering’.