Når du første gang aktiverer en plan, vil der blive dannet en aktivitet og frist på sagen, som skal minde dig om, at forældrene jf. BL § 79 skal tilbydes en revision af planen inden for 3 måneder efter anbringelsen af barnet/den unge.
Når du skal tilbyde revision, skal du i aktiviteten ’Tilbud om’ – ’Revision af forældrehandleplan’ angive, om der er takket ja til tilbuddet om revidering af forældrehandleplanen, samt om planen skal revideres eller ej. Da der kan være flere forældrehandleplaner på en sag, fx en til mor og en til far, kan du på aktiviteten også se, hvilken plan aktiviteten vedrører.
Hvis du angiver, at planen ikke skal revideres, vil der, når du udfører aktiviteten, blive oprettet en ny aktivitet af samme type, samt en frist på 12 måneder for hvornår du skal tilbyde forældrene revision af forældrehandleplanen igen. Det samme vil ske, hvis du angiver, at planen skal revideres, her skal du bare huske, at foretage selve revideringen i forældrehandleplanen også. Det kan være en god ide at gøre det inden, du udfører denne aktivitet.
Du skal først åbne den aktive plan fx via linket i aktiviteten, og derefter klikke på ’Revidér’.
Hvis der sker en ændring til, hvem planen omhandler kan du tilføje eller fjerne en forældre til planen.
Når du klikker på Revider, dannes en ny version af forældrehandleplanen, mens den foregående forældrehandleplan skifter status til Revideret. Hvis du gerne vil have dette til at fremgå i aktiviteten ’Tilbud om’, skal du gøre det før, du udfører aktiviteten.
I den nye version forholder du dig til forældrehandleplanens faner på samme måde, som da du oprettede den. Flere af felterne vil være kopieret fra den foregående version, men du kan redigere disse, hvis der er behov for det. Du har fx mulighed for at tilføje nye indsatser til forældrehandleplanen ligesom, da du oprettede den.
Hvis der er sket ændringer i forhold til målene på forældrehandleplanen, kan du tilføje, fjerne og redigere i målene, så de svarer til det aftalte. For at redigere et mål, klikker du på linjen for det mål, du vil ændre.
Du kan læse, hvordan du udfylder forældrehandleplanen i afsnittet Udarbejdelse af forældrehandleplan.
Du skal huske at aktivere forældrehandleplanen, når du er færdig med at revidere den. Det kan du læse mere om i afsnittet: Færdiggørelse af forældrehandleplan.