Rediger organisatoriske enheder

Du åbner en eksisterende afdeling eller et team ved at klikke på linket i kolonnen Navn, herfra er det muligt at redigere den valgte organisation.

 

Når din kommune er tilmeldt STS Organisation, vil du have mulighed for at redigere i den lokale kopi af oplysningerne fra STS Organisation.

DUBU vil synkronisere oplysningerne med STS Organisation hver nat, og opdaterer følgende felter fra STS Organisation, hvis de er udfyldt i STS Organisation:

 

      Navn

      E-mail, adresse, telefonnummer, URL-Adresse

      Gyldig fra og Gyldig til datoer

 

Hvis nogle af felterne er tomme i STS Organisation, fx e-mail, skal du stadig vedligeholde oplysningen under Organisation og brugere.

Når du er inde på den organisatoriske enhed, vil der være advarselstrekanter, som oplyser om hvilke felter, der vil blive opdateret ved synkronisering.

Det er også muligt at se hvornår den seneste synkronisering med STS Organisation er foretaget.

Hvis organisationen kun skal være gyldig en begrænset periode skal du sætte en Gyldig til dato i STS Organisation. Efter denne dato kan den organisatoriske enhed ikke længere vælges i opslagsfelter, hvis den pågældende organisatoriske enhed allerede er tilknyttet en sag/aktivitet/… vil der dog ikke ændres på dette. Organisatoriske enheder kan ikke slettes.