Opret indstilling

Når du skal oprette en indstilling, skal du først vælge en eller flere foranstaltninger eller økonomisk kompensation, som skal indgå i indstillingen. Det gør du ved at sætte flueben i valgfelterne. Når du har valgt én, eller flere, bliver knappen ’Opret indstilling’ aktiv, og du skal trykke på den for at gå videre.

Bemærk, at det kun er de ydelser på foranstaltningerne der er i tilstand ’Kladde’, der bliver medtaget i indstillingen. Eventuelle godkendte ydelser vil fremgå af indstillingsrapporten som reference.

Når du trykker på knappen ’Opret indstilling’ åbnes en boks. Her får du mulighed for at gruppere foranstaltningerne eller den økonomiske kompensation i indstillingsalternativer.

Du opretter indstillingen ved at klikke på ”Opret”.

Når du har oprettet din indstilling, bliver du ledt til siden ’Indstilling’.

I toppen af indstillingen har du mulighed for at få en udskrift af indstillingen ved at klikke på . Udskriften gemmes ikke på sagen.

 

Du skal i Indstillingen angive ’Formål med indsatsen’, herunder beskrive, hvilke behov de forskellige indstillingsalternativer søger at dække.

For hvert alternativ kan du danne dig et overblik over, hvilke ydelser der indgår i alternativet og hvad alternativets samlede pris er.

For hvert alternativ kan du give en begrundelse for valg af det pågældende alternativ.

For at færdiggøre din indstilling, trykker du på knappen ’Gem og dan rapport’. Hvis du vil gemme dit arbejde og vende tilbage senere, trykker du på ’Gem som kladde’.