Opret adviseringer

Du kan oprette manuelle adviseringer på sagen. Det gør du ved at klikke på , over adviseringslisten på fanen.

Systemet åbner en ny side hvor du kan oprette en advisering.

Der er en rød stjerne ud fra de felter, som er påkrævet at du udfylder for at oprette en personlig eller økonomiadvisering. Disse inkluderer:

      Adviseringstype

      Titel

      Beskrivelse

      Modtager eller ansvar.

 

Du kan vælge om du ønsker at oprette en personlig eller økonomiadvisering. Det gør du ved at klikke på  i adviseringstype feltet.

 

Det er de samme felter du skal udfylde, uanset om du opretter en personlig eller økonomiadvisering.

 

For at kunne oprette en manuel advisering skal du udfylde Titel og Beskrivelse.

 

Du skal tilføje en Modtager eller udfylde Ansvar for adviseringen. Du kan også vælge at udfylde begge dele.

Under Modtager kan du vælge en specifik person. Vælger du en person der ikke er primær- eller sekundær sagsbehandler på sagen, kan der være opsat begrænsninger i din kommune, der gør at vedkommende ikke kan læse adviseringen. Dermed skal personen først tilføjes som sekundær sagsbehandler på sagen, før personen kan se og læse adviseringen.

 

Under ansvar kan du vælge mellem:

      Administrativ

      Ledelse

      Økonomi

      Sagsbehandler

 

Ansvar kan fx bruges til at filtrere eller søge adviseringer til økonomiafdelingen eller adviseringer til ledelsen, uden en specifik medarbejder har ansvaret for det pågældende advis.

Det kan være hvis adviseringer bruges af sagsbehandlerne til at få en godkendelse fra en leder til, at træffe en afgørelse eller foretage en bevilling, og alle ledere i afdelingen vil kunne svare denne advisering.

Det kan være hvis personlig advisering anvendes til at sende advisering til økonomi om dokumentation for udgifter eller kontrakt, hvor det ikke er nok at økonomiafdelingen alene filtrere/søger på økonomiadviseringer.

Det anbefales at din kommune beskriver hvordan du skal anvende adviseringer i jeres kommune, så det sikres at alle adviseringer behandles. Det er vigtigt at der er opsat gemte søgninger for ledelse og økonomimedarbejdere hvis Ansvar skal anvendes som i ovenstående eksempler. Du kan læse mere om opsætning af gemte søgninger og ændring af standard indstillinger under afsnittet Listevisning.

 

Du kan se hvilken sag adviseringen er oprettet fra, i feltet Relateret sag. Dette fungerer også som et link til sagen.

Når felterne Adviseringstype, Titel, Beskrivelse og Modtager/Ansvar er udfyldt, kan du færdiggøre oprettelsen af adviseringen.

Du færdiggør oprettelsen af adviseringen ved at klikke på knappen Opret. Herefter fører systemet dig tilbage til sagen.

Klikker du på Annullér, bliver du ført tilbage til sagen, uden der bliver oprettet en advisering. Er der ikke andre adviseringer på sagen, fjernes fanen næste gang du åbner eller genindlæser sagen.

 

Du kan åbne en advisering på sagen ved at klikke på linket i kolonnen Titel.

Dette åbner adviseringens detaljeside.