Mellemkommunal underretning

Bemærk, du kan kun sende en mellemkommunal underretning, såfremt barnet/den unge er under 18 år.

Du skal vælge, hvilken kommune sagen skal overføres til. Dette gøres ved at vælge kommunen fra valglisten under ’Vælg kommune’.

Bemærk! Det er kun DUBU kommuner, som er synlige i listen.

Du skal markere ’Overføres som mellemkommunal underretning’, derved fremkommer der felter på siden, som skal udfyldes i forbindelse med underretningen og sagsoverførslen.

Du skal angive begrundelse for underretningen. Teksten fra dette felt vil fremgå af underretningsaktiviteten i modtagerkommunen.

Du skal vurdere, hvorvidt sagen er akut.

Vælger du ja, skal du angive en begrundelse for vurderingen, som vil fremgå af underretningsaktiviteten i modtagerkommunen.

Du skal oplyse om orientering og samtykke fra forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge. Det gør du ved at klikke i de enkelte felter og vælger Ja eller Nej.

Endvidere kan der oplyses om igangværende foranstaltninger og øvrige opmærksomhedspunkter.

 

Overfør personer fra barnets netværk

Under familie, kan du se de personer i barnets familie, der automatisk bliver overført sammen med sagen.

Under Andre personer kan du vælge at overføre øvrige personer fra barnets netværk. Dette gør du ved at markere den lille firkant ud for personen i venstre side af listen.

 

Overfør aktiviteter

Her kan du tilføje de aktiviteter, du vurderer, er relevante for sagen at overføre til ny bopælskommune. Det er ikke alt sagsmateriale, som skal medsendes, men alene det, som fraflytningskommunen vurderer, er nødvendigt for tilflytningskommunens vurdering af familiens støttebehov.

Ved at klikke på ’Tilføj’ åbnes et vindue, hvor du kan vælge de aktiviteter, der skal overføres, ved at markere aktiviteterne i venstre side af listen og klikke på ’Tilføj’ i vinduet.

 

Hvis det er relevant at oversende mange aktiviteter, kan du med fordel ændre hvor mange aktiviteter, der vises pr. side og dernæst tilvælge alle aktiviteter på siden ved markering af den øverste boks. Herefter vil du kunne fravælge enkelte aktiviteter ved at fjerne markeringen fra disse. Du har også mulighed for at forsætte til næste side og tilføje yderligere aktiviteter.

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, software, nummer/tal

Automatisk genereret beskrivelse

Hvis du ønsker at fjerne markeringen af alle de valgte aktiviteter, kan du klikke på .

 

OBS! Hvis du under Generelt har markeret, at barnet/den unge over 15 år og forældremyndighedsindehaver (når barnet/den unge er under 18 år), har givet samtykke, fremkommer der desuden en knap ’Tilføj alle’, der giver mulighed for at tilføje alle sagens aktiviteter på en gang.Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelse

 

Det er også muligt at fjerne aktiviteter igen, ved at markere dem i venstre side af listen og klikke på Fjern.

Hvis der er dokumenter tilknyttet en valgt aktivitet, vil dokumenterne fremgå af en liste under de valgte aktiviteter.

Det er muligt at fravælge dokumenter fra denne liste, hvis de ikke er relevante for sagen og derfor ikke skal overføres. Dette gøres ved at markere de enkelte dokumenter i listen og klikke på knappen fjern.

Overfør yderligere

Fanen er kun synlig, såfremt der er yderligere data på sagen, der kan overføres. Du har her mulighed for at vælge, om du vil overføre senest afsluttede børnefaglig undersøgelse, handleplan, forældrehandleplan(er), børnehandicapudredning, Indstilling til UKN og ungefaglig undersøgelse. Hvis du vælger en af disse, er det selve indtastningsmodulet der overføres, hvilket betyder at den nye kommune fx kan genbruge fra seneste børnefaglig undersøgelse.

 

Det gør du ved at markere, det du ønsker at overføre ud fra den pågældende type.

Når du har udvalgt al sagsmateriale som er relevant, skal du klikke på Overfør i sagsmenuen.

Sagen er nu overført til ny kommune.

Sagen i din kommune har ændret status til ’Afventer dokumentation’, da ny kommune endnu ikke har kvitteret for underretningen i DUBU. Når kvitteringsbrevet er udført i modtagerkommune, vil sagens status skifte til ’Lukket grundet flytning’.

På sagen er aktiviteten ’Udsendt dokumentation’ – ’Mellemkommunal underretning’ blevet oprettet og du kan se hvilke oplysninger som I har oversendt til ny kommune. Feltet ’Personer’ indeholder oplysninger om Modtagerkommune.

På aktiviteten er der oprettet en sagsoverførelsesrapport der indeholder yderligere oplysninger om, hvilke informationer der er overført til anden kommune:

      Sagsnummer, dato for overførsel af sagen samt typen af overførsel

      Navn og cpr-nummer på sagens primær person.

      En liste med de personer som er overført med sagen samt hvilken relation og rolle de har til sagen.

      En liste med de aktiviteter der er overført, hvor aktiviteternes type, undertype, hændelsesdato og beskrivelse fremgår.

      En liste med de dokumenter som er overført med sagen. Denne liste vil indeholde Navn, Journaliseringsdato samt hvilken filtype det er.

      En liste over evt. overført Handleplan, Børnefaglig undersøgelse, Børnehandicapudredning, Indstilling til UKN og Ungefaglig undersøgelse.