Økonomisk overblik over sager

Under denne fane kan du danne dig et overblik over samlede udgifter fx til at danne et overblik over sager med en bestemt sagsbehandler, sager med en bestemt sagstype en bestemt afdeling eller lignende.

For at lave beregningen skal du udfylde perioden og mindst et afgrænsningskriterium. Bemærk at periodens længde maksimalt kan være ét år.

Herefter klikker du på Beregn i højre side af kolonnen, for at igangsætte beregningen. Dette kan tage et stykke tid.

Når beregningen er gennemført, vises listen under afgrænsningsfelterne med de sager der falder indenfor afgrænsningen og har godkendte ydelser i den valgte periode. Hvis listen indeholder mange resultater, kan du bladre mellem resultaterne via knapperne under listen, samt vælge antal resultater pr. side.

 

I kolonnen Pris i perioden kan du se de totale udgifter din kommune har til sagen i den givne periode.

I kolonnen Mellemkommunal refusion, kan du se de totale udgifter, hvorpå en anden kommune har betalingspligten.

I kolonnerne til højre er prisen i perioden nedbrudt så du kan se udgifterne til følgeudgifter og merudgifter, samt hvor meget der bliver betalt i egenbetaling på sagerne.

Nederst i listen finder du en summering af hver kolonne så du kan se totale udgifter i hver kategori på tværs af de fremsøgte sager.

Du kan åbne sagerne via links i kolonnen Sag.

Du kan se flere oplysninger om den primære person på sagen, ved at klikke på linket i Primær person kolonnen.

Du kan læse om hvordan du eksporterer data fra oversigter under afsnittet: Eksporter til Excel