Nogle aktiviteter genererer, at andre aktiviteter bliver oprettet, når de udføres (aktivitetsplaner). Det hedder i DUBU, at aktiviteten initierer andre aktiviteter og de automatisk oprettede aktiviteter er derfor initierede aktiviteter. I fanen Initierede aktiviteter finder du et overblik over de aktiviteter, som aktiviteten har initieret, da den blev udført. Det vil sige, at den aktivitet du står på, har afstedkommet en eller flere aktiviteter. Et eksempel herpå er, når du opretter og udfører en underretningsaktivitet. Derefter vil der på fanen være et overblik over fx aktiviteterne ’Udsendt dokumentation – kvitteringsbrev’ og ’Vurdering – Vurdering af underretning, BL § 136’. Dette er en hjælp, hvis der fx kommer mange underretninger i en sag på en gang, så der er overblik over, hvilke initierede aktiviteter hører til hvilken initierende aktivitet.
I kolonnen ”Type” er der links til de aktiviteter der er blevet initieret.