Hjemgivelse/ophør af anbringelse

Når barnet/den unge ikke længere skal være anbragt, skal aktiviteten ’Afgørelse – Hjemgivelse/ophør af anbringelse’ anvendes. Vær dog opmærksom på, at træffes der afgørelse om hjemgivelsesperiode, skal aktiviteten ’Afgørelse – Hjemgivelsesperiode, § 100, stk. 3’ anvendes. Aktiviteten ’Afgørelse – Hjemgivelse/ophør af anbringelse’ anvendes først, når barnet/den unge endeligt hjemgives/anbringelsen ophører. Der indberettes nemlig ikke til anbringelsesstatistikken fra hjemgivelsesperiodeaktiviteten.

 

På aktiviteten ’Afgørelse – Hjemgivelse/ophør af anbringelse’ er der specialfelter, som blandt andet indeholder oplysninger, der skal indberettes til anbringelsesstatistikken, når en anbringelse ophører. Inden du udfører aktiviteten, skal du udfylde specialfelterne.

Under ’Inddragelse af barnet/den unge’ skal du tilknytte den inddragelse, der har været med barnet inden afgørelsen. Oplysninger om inddragelsen bliver ikke indberettet til anbringelsesstatistikken.

I feltet ’Årsag til ophør’ skal du angive begrundelsen for, at barnet/den unge hjemgives. Dette gøres ved at klikke på feltet og vælge blandt mulighederne i rullemenuen. Er der mere end en årsag til hjemgivelse/ophør, skal der vælges flere årsager, enten ved at vælge disse enkeltvis i rullemenuen, eller ved at holde CTRL nede, og klikke.

Bemærk at mulighederne er forskellige alt efter om barnet/den unge er over eller under 18 år på den tilknyttede ydelses slutdato. Feltet vises derfor først, når ydelsen er tilknyttet.

I feltet ’Ophold efter hjemgivelse / ophør’ skal du angive, hvor barnet/den unge skal opholde sig efter hjemgivelsen/ophøret. Dette gøres ved at klikke på feltet og vælge blandt mulighederne i rullemenuen.

Graphical user interface, text, application

Description automatically generated

I feltet ’Ydelse’ skal du indsætte anbringelsesydelsen. Husk at ydelsens slutdato skal være den dato, hvor barnet/den unges anbringelse ophører. Der kan vælges blandt godkendte ydelser fra sagen med ydelsestypen ’Midlertidig ophold’, hvor slutdatoen ligger efter aktivitetens hændelsesdato. Når du har valgt en anbringelsesydelse, udfyldes feltet ’Dato for ophør’ automatisk med ydelsens slutdato. Denne dato indberettes til anbringelsesstatistikken.

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, linje/række, Font/skrifttype

Automatisk genereret beskrivelse

Der indberettes til anbringelsesstatistikken, når aktiviteten udføres. Du kan se indberetningen og status for denne under indberetningsoversigterne. Se mere om oversigten i afsnittet Indberetningsoversigten.

 

Du kan også anvende aktiviteten ’Afgørelse – Hjemgivelse/ophør af anbringelse’, når der gives afslag på hjemgivelse. I dette tilfælde skal du markere specialfeltet ’Afslag på hjemgivelse (ingen indberetning til DST)’.

Når dette specialfelt er udfyldt, vil det kun være Inddragelse af barnet/den unge der skal udfyldes, inden du udfører aktiviteten. Der bliver ikke indberettet til Anbringelsesstatistikken, når der gives afslag på hjemgivelse.