Genbrug fra tidligere UKF/BFU, BHU eller UFU i Ungefaglig undersøgelse

Hvis der ligger en tidligere og afsluttet Undersøgelse, Børnehandicapudredning eller Ungefaglig undersøgelse på sagen, er det muligt at overføre indhold og genbruge i den ungefaglig undersøgelse. Dette gøres via funktionen ’Genbrug fra tidligere’. Ved genbrug af indhold kan der vælges relevant indhold fra en tidligere Børnefaglig undersøgelse, Børnehandicapudredning eller Ungefaglig undersøgelse. Indholdet overføres til den nye Ungefaglige undersøgelse, og kan redigeres i den nye version.

Første gang du åbner den nye version af den ungefaglige undersøgelse, vises muligheden ’Genbrug fra tidligere’

Klikker du på ’Annullér’, eller X i højre hjørne, åbnes den ungefaglige undersøgelse, hvor du kan påbegynde udfyldelse af undersøgelsen uden at genbruge indhold fra tidligere undersøgelse. Du kan ikke fortryde dit valg og senere vælge at genbruge.

Klikker du på knappen ’Genbrug’, kan du vælge, hvilket indhold du ønsker at genbruge. Du kan kun genbruge oplysninger fra den seneste undersøgelse, dette kan både være en børnefaglig undersøgelse, en ungefaglig undersøgelse eller en børnehandicapudredning. Såfremt der både ligger en tidligere børnefaglig undersøgelse, ungefaglig undersøgelse og børnehandicapudredning, kan der vælges, hvilken der ønskes at genbruge oplysninger fra.

Der er et link til den tidligere version af den undersøgelse, som du har valgt, så du har mulighed for at se undersøgelsen i sin fulde længde, inden du vælger hvilke dele, som du vil genbruge. Klikker du på linket åbnes undersøgelsen i en ny fane.

Når du skal vælge områder til genbrug, kan du folde hvert enkelt område i undersøgelsen ud, ved at klikke på pilen til venstre for underområdet. Når afsnittet er foldet ud, kan du læse, hvad der er blevet skrevet i felterne i den tidligere undersøgelse.

Det er kun felter, som der er blevet skrevet i, der vil fremgå.

Alle udfyldte områder er som standard markeret med flueben. Områder hvor der er angivet begrundelse for ikke at beskrive, vil som standard ikke være markeret.

Hvis du ikke ønsker at medtage et område i undersøgelsen, kan du fjerne fluebenet ved at klikke i feltet.

Når du har valgt, hvilke områder du ønsker at genbruge, skal du klikke på knappen ’Genbrug’.

Du vil herefter blive ført ind på den ungefaglige undersøgelse, hvor du kan se den genbrugte tekst i de afsnit, som du har valgt at genbruge. Det vil være muligt at redigere i den genbrugte tekst.