Genåbning af afgørelse om BFU/UKF

Hvis der fx er fejl i notatfeltet eller i datoen for den udslagsgivende aktivitet i afgørelsesaktiviteten, kan du kan få din superbruger til at genåbne aktiviteten ”Afgørelse” – ”Børnefaglig undersøgelse” eller ”Afgørelse” – ”Undersøgelse af kommende forældres forhold”.

Når du har rettet fejlen og udfører aktiviteten ”Afgørelse” – ”Børnefaglig undersøgelse”/”Undersøgelse af kommende forældres forhold” igen, vil følgende felter på den tilhørende børnefaglige undersøgelse blive opdateret (såfremt undersøgelsen ikke er afsluttet):

      Dato for anledning til undersøgelsen (hændelsesdato fra den udslagsgivende aktivitet) – denne opdateres, hvis du har ændret den udslagsgivende aktivitet

      Dato for afgørelse om undersøgelse (hændelsesdato på afgørelse) – denne opdateres, hvis du har ændret hændelsesdatoen på afgørelsen

      Baggrund for undersøgelsen ”Rådgivers faglige vurdering om iværksættelse af undersøgelse” – denne opdateres, hvis du har lavet rettelser i teksten i notatfeltet på aktiviteten

      Undersøgelse er gennemført  – denne opdateres, hvis du fx har ændret, at undersøgelse er gennemført med samtykke til uden samtykke

 

Hvis ’anledning til undersøgelsen’ har ændret sig (fx fordi du har tilknyttet en ny udslagsgivende aktivitet eller den udslagsgivende aktivitet har været genåbnet og har fået ændret hændelsesdato), opdateres de tilhørende centrale frister og evt. adviseringer, herunder fristen på ’Inddragelse af barnet/den unge’ – ’Inddragelse’. Det er kun fristen der bliver ændret, hændelsesdato og indhold i aktiviteten bliver ikke ændret eller slettet (for at undgå datatab).

 

Bemærk følgende, når du fx ændrer på afgørelsen, på en afsluttet undersøgelse, eller der ændres i, hvorvidt afgørelsen giver anledning til en børnefaglig undersøgelse:

      Hvis undersøgelsen, der er dannet på baggrund af afgørelsen, allerede er afsluttet, ændres den ikke når afgørelsen genudføres.

      Hvis aktiviteten, der første gang den blev udført, havde en markering i ”ikke grundlag for…” så oprettes undersøgelsen på samme måde som hvis aktiviteten havde været ny.

      Hvis der er oprettet en undersøgelse på baggrund af aktiviteten og der efterfølgende markeres i ”ikke grundlag for…” og genudføres, så foretages der ikke ændringer i relation til den allerede dannede børnefaglige undersøgelse (sletning foregår via processen beskrevet i afsnittet Sletning af BFU).