Gemte visninger på oversigter

Du kan skifte mellem gemte visninger på en række oversigter i systemet. Brugervejledningen vil tage udgangspunkt i oversigten ”Sager”, men vil også være gældende for de resterende oversigter.

 

Gemte visninger på oversigten bestemmer, hvilke kolonner du ser og i hvilken rækkefølge de står. Du kan midlertidigt ændre, hvilke kolonner du ser samt rækkefølgen. Hvordan du gør, bliver beskrevet i afsnittet Kolonner.

 

For at skifte mellem de enkelte gemte visninger, skal du klikke på pilen i rullemenuen ”Gemte visninger”.

Hvordan du opretter en gemt visning er forklaret i afsnittet: Visninger.

Du har mulighed for at vælge mellem visninger på tre niveauer:

      Personlig

      Lokal

      Central

Ligesom med ”Gemte søgninger” afspejler de tre niveauer, hvem der kan se og vælge de forskellige visninger.

De visninger der ligger under ”Personlig”, er visninger, som du selv har oprettet, og som kun du kan se.

De visninger der ligger under ”Lokal”, er lokalt oprettet i din kommune. Visningerne er oprettet af en superbruger og kan kun ses af brugere i din kommune.

De visninger der ligger under ”Centrale”, er oprettet af centralt og kan ses på tværs af alle kommuner.

Du kan skifte mellem gemte visninger på følgende oversigter:

      Sager

      Aktiviteter

      Adviseringer

      Personer

      Børnefaglige undersøgelser

      Børnehandicapudredninger

      Resultatdokumentation

      Indberetninger

      Handleplaner

      Dokumenter