Frist for journalisering eller afvisning af post fra Fordelingskomponenten

Når DUBU modtager et dokument eller et journalnotat fra Fordelingskomponenten, er der en behandlingsfrist. Det vil sige, at du skal journalisere eller afvise et dokument eller journalnotat indenfor denne frist.

Når du afviser eller modtager et dokument eller et journalnotat, vil der blive givet besked til afsendersystemet som har afsendt dokumentet eller journalnotatet. Beskeden vil blive afsendt til afsendersystemet uanset om fristen er overskredet.

Afsendersystem er dog kun forpligtet til at opbevare detaljerne om dokumentet og journalnotatet frem til den angivne fristdato. Hvis du ikke overholder fristen, kan det have en betydning for afsendersystemets håndtering af beskeden om, hvorvidt et dokument eller journalnotat er modtaget eller afvist.