I nogle situationer kan en indsats bestå af flere
hovedydelser, som efterfølger hinanden. DUBU indeholder derfor en mulighed for,
at du kan markere, at en ydelse er en fortsættelse af en tidligere ydelse på
sagen. Det kan fx være hvis et anbragt barn skifter afdeling på sit
anbringelsessted, og du derfor skal oprette en ny ydelse med en leverandør med
det nye afdelings-UUID. Så kan du koble dem sammen, så det er tydeligt, at det
er samme indsats (anbringelse), men blot en ny afdeling.
Det kan også være
hvis din kommune anvender forskellige pakkepriser i ydelseskataloget. Hvis dette
er tilfældet i din kommune, kan du have behov for at oprette en ny ydelse, når
indsatsen overgår til en ny pakkepris. I dette tilfælde vil der ikke være tale
om ny indsats og dermed ikke nødvendigvis noget, du skal følge op på efter 3
mdr. jf. BL § 95, stk. 2, nr. 2 eller noget der kræver en ny afgørelse.
Uanset hvorfor du markerer en ydelse som en fortsættelse, vil fortsættelsen betyde, at DUBU betragter det som samme indsats. Den nye ydelse vil derfor overtage en evt. opfølgningsfrist fra den forrige ydelse samt indberettes til DST med samme udslagsgivende forhold. Det betyder fx at den nye ydelse ikke skal tilknyttes en afgørelse/tilbud om-aktivitet.
Du får mulighed for at angive, at en nyoprettet ydelse er en fortsættelse af en eksisterende indsats, hvis sagen indeholder en anden godkendt ydelse med samme ydelsestype, som har en slutdato senest 14 dage før startdatoen for den aktuelle ydelse. Hvis dette er tilfældet, vises feltet ”Fortsættelse” på ydelsen, hvor du kan klikke i feltet, og vælge den ydelse som den aktuelle ydelse er en fortsættelse af.
Når du klikker i feltet, får du mulighed for at vælge den ydelse, som den aktuelle ydelse skal være en fortsættelse af.
Når du har valgt ydelsen, som den aktuelle ydelse er en
fortsættelse af, skal du klikke på ’Ja, hænger sammen med…’. Når den aktuelle
ydelse godkendes, vil det tidligere ydelse bliver erstattet af den aktuelle
ydelse på opfølgningsaktiviteten og overtage ’Kommende opfølgningsdato’ fra den
tidligere ydelse – der kommer altså ikke en ny 3 mdr. frist.
Hvis der er
tale om en handicapkompenserende ydelse og du har angivet en anden ’Kommende
opfølgningsdato’ på den aktuelle ydelse, vil det være denne dato, som bliver
’Kommende opfølgningsdato’ på opfølgningsaktiviteten også.
Hvis du ved en fejl, har sat en ydelse til at være en fortsættelse af en anden, kan du markere den og klikke på ’Nej, hænger ikke sammen med…’. Ydelsen vil derefter være som en ny ydelse, som enten danner 3 mdr. frist eller fristen fra ’Kommende opfølgningsdato’ på handicapkompenserende ydelser.
Visning af fortsættelse på ydelseslisten
Hvis du har brug for at se, hvilken ydelse en indsats er en fortsættelse af, fremgår dette både inde på ydelsen jf. ovenstående, men du kan også tilføje dette på din visning til ydelseslisten. For at se hvilken ydelse den fortsætter, kan du bruge de 2 kolonner ’Fortsættelse af’ og ’Ikke-godkendt fortsættelse af’. Indholdet i disse 2 kolonner afhænger af hvorvidt ydelsen er/har været godkendt eller ej:
Fortsættelse af: Når en ydelse er godkendt, kan du i dette felt se ID på den ydelse den fortsætter. ID’et fungerer som et link til den pågældende ydelse. Indtil ydelsen godkendes første gang, vil feltet altid være tomt. Hvis en ydelse redigeres, opdateres feltet først når ydelsen godkendes på ny, indtil da vil den hidtidige fortsættelse fremgå.
Ikke-godkendt fortsættelse af: Hvis du jf. ovenstående har valgt en tidligere ydelse, som fortsættelse af en aktuelle, men endnu ikke har godkendt den aktuelle ydelse, vil dette felt indeholde ID og link til den tidligere ydelse. Det betyder, at du også kan se den valgte ydelsen på den ’ikke-godkendte’ ydelse, selvom den endnu ikke fremgår i feltet ’Fortsættelse af’.
Opfølgningsaktivitet
Når du markerer ydelser som en fortsættelse af en eksisterende, og efterfølgende godkender ydelsen, vil DUBU erstatte den eksisterende indsats på opfølgningsaktiviteten. Opfølgningsaktiviteten vil derfor altid kun have tilknyttet den seneste aktuelle indsats i en række af ydelser, der fortsætter hinanden.