I dette afsnit besvares de spørgsmål, der oftest bliver stillet i teknisk support eller på telefonen til Service Desk. Listen vil løbende blive opdateret, så den indeholder de mest gængse spørgsmål.
Der henvises desuden til DUBU superbrugernes netværk via Team, der administreres af KOMBIT, samt Netcompanys udbudte kurser og rådgivning, der findes på www.netcompany.com/da/dubu
Udover funktioner i DUBU, er DUBU afhængig af flere integrationer i andre systemer, fx hvilken browser der benyttes (fx Chrome eller Edge), de rettigheder en bruger er tildelt i deres adgang til DUBU eller hvordan der afsendes Digital post, eller hvem der er kommunens Fjernprint leverandør.
I nedenstående illustration er skitseret nogle af de systemer, der har indflydelse på funktioner i DUBU. Dette indebærer programmer installeret i kommunen, samt den fælleskommunale infrastruktur. DUBU modtager fx oplysninger om navn og rettighed på brugere via Adgangsstyring, afleverer oplysninger om sager til Sags og Dokumentindekset, og foretager forsendelser via Serviceplatformens Postkomponent.