Når du modtager afgørelse om anbringelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (LBU), skal du anvende den passende aktivitet, afhængig af om anbringelsen er med eller uden samtykke.
På aktiviteterne ’Afgørelse – Anbringelse LBU § 14, stk. 1’ og ’Afgørelse – Anbringelse uden samtykke LBU § 14, stk. 2-4’ findes der specialfelter, som du skal udfylde, inden du udfører aktiviteten. Nogle af oplysningerne i felterne indberettes automatisk til anbringelsesstatistikken, når du udfører aktiviteten og godkender den tilknyttede ydelse.
Under ’Lovgrundlag for anbringelsen’ skal du angive det lovgrundlag, der danner baggrund for afgørelsen.
På aktiviteten med undertypen ’Anbringelse LBU § 14, stk. 1’ vil valgmuligheden: ’Afgørelse truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet med samtykke (§14, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet)’, automatisk være valgt.
I feltet ’Ydelse’ skal du indsætte anbringelsesydelsen. Du kan enten vælge mellem anbringelsesydelser, som allerede er oprettet på sagen eller du kan oprette en ny anbringelsesydelse ved at klikke på 'Opret ny’. Hvis du ikke kender fx startdato eller anbringelsessted endnu, kan du tilknytte en ydelse i status kladde, og når du kender oplysninger, tilpasser du ydelsen og godkender den. DUBU indberetter først, når aktiviteten er gemt som udført og ydelsen er gemt som godkendt.
Når du har valgt eller oprettet en anbringelsesydelse, udfyldes feltet ’Dato for anbringelse’ automatisk med ydelsens startdato. Denne dato indberettes til anbringelsesstatistikken. Desuden indberettes tilbudstypen og beliggenhedskommune fra den valgte ydelse også, samt eventuelt oplysninger om leverandøren.
Under området ’Udslagsgivende forhold’ skal du angive hvilke forhold der er udslagsgivende for afgørelsen om anbringelse af barnet/den unge. Det gør du ved at klikke på feltet og vælge minimum et forhold for enten barnet/den unge eller forældre, men du har også mulighed for at angive flere forhold. For at indsætte flere forhold i ét felt, skal du klikke i feltet igen, og vælge de(n) relevante forhold.
Er der mere end et forhold, som danner baggrund for afgørelsen, er det vigtigt at du angiver dem alle, da oplysningerne indberettes til anbringelsesstatistikken.
Bemærk! Hvis afgørelsen om anbringelse efter LBU er oprettet før januar 2024, og der er angivet en ’Årsag til anbringelse’, vil der fremgå feltet ’Årsag til anbringelse’ i stedet for ’Udslagsgivende forhold’.
Når aktiviteten er udført og ydelsen er godkendt, kan du se indberetningen og status for denne under indberetningsoversigterne. Se mere om oversigterne i afsnittet Indberetningsoversigten.
Hvis Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om, at en ung der allerede er anbragt efter barnets lov eller serviceloven, fortsat skal være anbragt jf. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal anbringelsen ikke indberettes som en ny anbringelse. Der skal dog indberettes, at der er sket en ændring i lovgrundlaget for anbringelsen via aktiviteten ’Afgørelse – Ændret lovgrundlag for anbringelse’ og hvis barnet/den unge anbringes et andet sted, skal denne ændring også indberettes via aktiviteten ’Afgørelse – Ændret anbringelsessted’.
For at håndtere situationen, hvor barnet/den unge i
forvejen er anbragt, er der på aktiviteterne ’Afgørelse – Anbringelse LBU § 14,
stk. 1’ og ’Afgørelse – Anbringelse uden samtykke LBU § 14, stk. 2-4’ et
specialfelt hvor det er muligt at markere, at barnet/ den unge i forvejen er
anbragt efter serviceloven eller barnets lov.
Hvis specialfeltet er markeret, vil ingen af de øvrige specialfelter skulle udfyldes, og du kan udføre aktiviteten, uden at udfylde felterne.
Hvis du ikke allerede har oprettet en aktivitet vedrørende ændret lovgrundlag for anbringelsen, vil aktiviteten ’Afgørelse – Ændret lovgrundlag for anbringelse’ automatisk blive oprettet, når du udfører LBU-afgørelsesaktiviteten, hvis feltet ”Barnet/den unge er i forvejen anbragt efter serviceloven” er markeret. Aktiviteten oprettes, hvis der ikke findes en aktivitet af typen 'Afgørelse – Ændret lovgrundlag for anbringelse', med en hændelsesdato indenfor de sidste 90 dage, og en af følgende lovgrundlag:
• Afgørelse truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet med samtykke (§ 14, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet)
• Afgørelse truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet uden samtykkekrav (§ 14, stk. 2-4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet)
• Foreløbig afgørelse, formanden for børn og unge-udvalget (§ 75, stk. 1, i lov og social service, § 14, stk. 2-4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet)
• Foreløbig afgørelse efter § 143, stk. 2, i barnets lov, jf. § 14, stk. 2-4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Når aktiviteten 'Afgørelse – Ændret lovgrundlag for anbringelse' udføres, indberettes det ændrede grundlag til anbringelsesstatistikken.